Men alligevel er der mange ting de ikke ved, der er f.eks kun én der ved jeg har gået i behandling for en spiseforstyrrelse, det er den samme veninde som har fulgt mig i mange år, og hun ved de her ting, fordi de oftest er hende jeg har bakket ud af aftaler med, være urimelig overfor osv.
De andre er kommet ind i mit liv senere - Og de ser en glad pige med overskud og kærlighed til alle. Ikke den pige der skriver disse indlæg.
Måske er jeg bange for at hvis jeg er ærlig og fortæller dem de her ting - Så forsvinder de gode ting de ser i mig. Selvom de ikke vil, så er jeg bange for deres syn på mig vil ændres.
Og jeg kæmper jo, jeg kæmper en kamp for at blive den pige de ser. Men jeg føler jeg holder dem for nar.
Jeg føler ikke jeg viser dem det hele, jeg føler jeg giver dem den halve pakke.
Men hvor er det svært, når det de ser - er det jeg så fandens gerne vil være.
Ja det er svært, når man leger undercover med sig selv om med ens veninder. Jeg kender det! Jeg har været der igennem rigtig mange år.
SvarSletMen i de sidste par år har jeg været overcover, og så sent som i dag, sagde en veninde, jeg har haft siden jeg var seks år, at hun kan mærke mig. Mærke at jeg er hel og ikke skjuler noget. For det er nemlig det, man kommer til!
Der er nok en angst for at de positive ting forsvinder i de negative historier, hvis jeg først åbner op for dem. Fantastisk kommentar fra din veninde,det er så vigtigt at man kan mærke folk, og sådan har jeg det jo også med mine veninder, ville synes det var frygteligt, hvis de følte de skulle skjule noget for mig.
SvarSletTak for din kommentar Anne..