Der er stor debat i blogverdenen pga. en
ny blog det er noget der kan få sindende i kog.
Jeg læste Bitterfissens blog for et par dage siden og jeg synes faktisk den var sjov. Jeg synes det lugtede langt væk af sarkasme. Jeg synes hun var sjov og bitter, men så blev det grimt derinde - Og så blev hun pludselig bare bitter.
Da jeg sad og læste indlæggene og kommentarene dertil, fik det mig til, at vende blikket indad. Jeg har ikke selv været en bitterfisse, men jeg har været én af dem som kun kunne være sjov, hvis det var på bekostning af andre. Det var ikke noget jeg gjorde for at være ond. Det var ikke for at såre folk, men det var simpelthen sådan jeg kunne vise at jeg var sjov og noget værd.
Mit behov for at andre skulle kunne lide mig gjorde at jeg ledte efter fejl ved andre, som jeg kunne påpege i menneskemængder og tage imod mit stående bifald og den høje latter. Og jeg VAR sjov. Det var morsomt de ting jeg sagde, men ikke for alle.
En dag skrev min veninde til mig at hun ikke længere brød sig om at være sammen med mig når der var andre, fordi hun følte jeg nedgjorde hende og forsøgte at gøre hende til grin. Jeg blev så overrasket og forvirret og skide sur! Hvad bildte hun sig ind? Bare fordi jeg havde humor og hun bare sad og så passivt til?
Men hun ramte noget inde i mig - Hun havde jo ret.
Jeg tror det er det samme der sker ovre på tidligere omtalte blog. Hun forsøger at være sjov, på andres bekostning. Jeg synes det fortæller mere om hende, end om dem hun skriver om.
